Velkommen på
Julemandens Kontor!
Den 26/11 2010 åbner Julemandens Kontor på adressen Klostervej 26, 8680 Ry.
Julemanden ved godt, at der er mange artige børn i Danmark. Derfor har han besluttet at åbne Julemandens Kontor på Klostervej 26 i Ry.
På det lillebitte kontor kan børn og andre barnlige sjæle aflevere deres ønskesedler. Er man ganske lille kan man også aflevere sin sut - og så kan man få en lille gave fra Den Rare Julemand.
Hele december er der en tegne-konkurrence, hvor alle børn opfordres til at tegne en flot juletegning til Julemanden. Tegningen afleveres på Julemandens Kontor. Den 23/12 trækker nisserne lod blandt de mange flotte tegninger - og de tre heldige vindere får flotte præmier fra Ry City.
De voksne kan deltage i julequizzen. Gå på opdagelse i den lille udstilling om julemandens historie, som man kan opleve på Julemandens Kontor - og find svaret på tre spørgsmål. Også her trækkes der lod blandt de indleverede besvarelser - og vinderen får sig naturligvis også en ekstra julegave.
Køb en nissehue og støt grønlandske børn
En håndfuld lokale strikkenisser har strikket nogle herlige nissehuer. Disse sælges fra Julemandens Kontor og for hver solgt hue sender Ry City og Den Rare Julemand 50 kroner til Børne-huset Mælkebøtten i Nuuk. Foruden huerne, kan man også købe jule-kunsthåndværk fra lokale kunstnere.
Send en mail til Julemandens Kontor, hvis du har spørgsmål, kommentarer - eller måske gerne vil købe en nissehue. Hohoho

Så bliver det en
rigtig glædelig jul!
|
![]() |
Åbningstider Julen 2010
26/11...........17.00-19.00 27/11...........11.00-13.00 1-3/12.........16.00-18.00 4/12.............11.00-13.00 8-10/12.......16.00-18.00 11/12...........11.00-13.00 15-17/12.....16.00-18.00 18-19/12.....11.00-16.00 22-23/12.....14.00-18.00
Den Rare Julemand kommer helt sikkert forbi Julemandens Kontor flg. datoer:
26/11+1/12+8/12+16-19/12.

Kontornissen venter spændt på, at Den Rare Julemand kommer forbi den 26/11 og åbner Julemandens Kontor
|